Cookie information

DU BESTEMMER OVER DINE DATA
Vi bruger cookies til at personalisere din brugeroplevelse, til markedsføring og til at undersøg, hvordan vores besøgende anvender vores hjemmeside.

Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Downloads Kundelogin
Indtast din søgning
 
SafcoDoors.dk

Sustainable Innovation

For os går innovation og bæredygtighed hånd i hånd. For Safco handler det om løbende at forbedre vores produkter i hele forsyningskæden. Det gælder hele logistikken fra produktion til levering hos vores kunder. Vi kigger på nuværende produkter og på fremtidens. Safco tager del i tankegangen og processerne omkring bæredygtighed til gavn for os alle.

Når vi er på udkig efter morgendagens produkter, har vi bæredygtighed i tankerne. I samarbejde med vores professionelle leverandører arbejder vi på at optimere vores produkter med henblik på netop et grønnere valg og bæredygtighed.

Nogle af de punkter vi arbejder med, er recycled materialer og certificeringer. Her på siden kan der læses mere om alle vores tiltag, og samtidig kan du læse om de erfaringer vores arbejde med ansvarlige valg har givet os indtil nu.

Vi samarbejder med ILCAM Group, som er Europas førende producent af fronter. Hos ILCAM er der ligeledes stor fokus på bæredygtighed, og de arbejder ud fra en vision om en bedre fremtid til kommende generationer. Den filosofi bakker vi selvfølgelig op om. Læs mere om ILCAMS tiltag.

Safcos grønne rejse

Hos Safco er vi ligesom mange andre, startet på vores egen grønne rejse. Det begyndte i det små, da vi for flere år siden fik skiftet belysning til LED-lys på lager, i produktion og på kontor. Der blev opsat censorer, så lyset automatisk slukkes, hvis der ikke er bevægelse i området, og samtidig investerede vi i EL Trucks.

Vores rejse tog for alvor fart i slutningen af 2022, hvor vi i samarbejde med Zeal fik gennemgået vores forretningsstrategi. Vi stod i et turbulent marked med tiltagende krav om reduceret miljøaftryk og hensyn til klimaet. Krav, der kom fra både lovgivning, kunder og samarbejdspartnere. Sammen fik vi gjort bæredygtighed til et af vores strategiske pejlemærker. Vi blev opmærksomme på de ting, som vi har gjort som en selvfølge, men også de ting, som vi skal arbejde videre med. Derfor blev der lavet en handlingsplan med især 3 fokusområder. Vores 3 fokusområder er fremtidens mobilitet, transparens og sporbarhed samt fremtidens materialer.

Vi har lavet mange tiltag og fortsætter vores arbejde med at optimere processer for fragt og materiale brug. Vi ved, at vi er en god, stabil og leveringssikker leverandør. Vi håber på, at vores kunder og samarbejdspartnere er opmærksomme på, at vi hele tiden arbejder på at finde de bedste løsninger både for dem og den verden, vi levere i. Derfor vil de måske også opleve, at vi stiller nysgerrige spørgsmål til de forespørgsler vi får i håbet om at finde den bedste løsning på flere parametre.

Energi certifikat

Bæredygtighed er vigtigt, derfor har vi valgt at købe RECS-certifikat fra uspecificerede vindmøller for at dække vores strømforbrug. Disse certifikater er vores garanti for, at der bliver produceret energi fra vedvarende energikilder svarende til vores forbrug. Det har vi gjort siden medio 2022. Se vores certifikat her.

Vores RECS-certifikat lever op til kravene for ét bladmærke. Læs mere om Bladmærke-ordning til elprodukter her.

Fremtidens mobilitet

Klimaet er ligeledes vigtigt, og derfor er vi opmærksomme på, hvad det betyder at få transporteret vores varer over længere distancer.

Vi prioritere fremtidens mobilitet og har lavet flere forsøg med Intermodal transport af varer til vores lager i Silkeborg.

Vi har erfaret, at sådanne former for transport giver længere leveringstid. Derfor er vi i tæt dialog med vores kunder, så de selv kan vurdere vigtigheden i leveringstiden. Vi ser stor værdi i præcise leveringstider og varerne kommer sikkert frem.

Derfor arbejder vi videre med mulighederne og er i løbende dialog med vores samarbejdspartnere og kunder.

Transparens og sporbarhed

Hele rejsen gør, at vi hele tiden lærer noget nyt og gør os nye erfaringer - dels via de forsøg og cases, som vi arbejder med og dels i dialogen med vores kunder og samarbejdspartnere.

Vi har ved hjælp af Klimakompasset lavet en beregning på vores udslip af drivhusgasser, der er forbundet med Safcos aktiviteter. Indtil videre har vi kun beregnet for scope 1 og scope 2.

Scope 1 er de direkte udledninger fra aktiviteter som vores virksomhed selv kontrollerer. Altså emissioner fra egne køretøjer og egne anlæg til varme - og energiproduktion.

Scope 2 er de indirekte udledninger fra forsynet energi, herunder elektricitet og fjernvarme. Her sker udledningen et andet sted, og vi kan se en forskel, fra vi begyndte at købe certifikater fra vedvarende vindenergi.

Fremtidens materialer

Vi leder hele tiden efter nye materialer og tendenser. I vores arbejde stræber vi efter flere genanvendelige materialer. Det betyder blandt andet, at vi i løbende har ændret mange fronter til recycled PET folie samt recycled kerne materiale.
Disse fronter er mærket med recycle logo på vores hjemmeside og webshop.

På denne måde sikre vi, at der spares på de nye jomfruelige materialer. Et af de 17 verdensmål er mål 12 - ansvarligt forbrug og produktion, hvilket handler om bedre forbrug af vores begrænsede naturressourcer. Både virksomheder og forbrugere skal arbejde på at blive bedre til at begrænse mængden af affald, der produceres og mængden af de jomfrumaterialer, der tages i brug. Læs meget mere om FN-s verdensmål her.

Hvis vores kunder har andre behov og ønsker, kigger vi selvfølgelig ind i det og ser, om vi sammen kan finde en løsning.

FSC® Certificering

Hos Safco benytter vi FSC og PEFC certificerede leverandører med en stærk og sporbar værdikæde. FSC-certificering er en sikkerhed og giver dokumentation for, at vi bruger vores skove på en ansvarlig måde.

Med FSC bidrager både skovejere og virksomheder til at sikre sunde skove, der er fulde af liv til gavn for nuværende og fremtidige generationer. Samtidig sikres, at skovene drives med respekt for dyr, planter og mennesker. Herunder stilles der bl.a. krav til at skovarbejderne har ordentlige arbejdsforhold, fair løn og ligestilling. Læs meget mere om FSC her.

Safcos licenskode er: FSC®-C150871.

Safcos certifikatkode er: NC-COC-055627.
Gyldigheden af vores certifikat kan kontrolleres i FSC's certifikatbase her.

Certificeringsmuligheder

Inden for vores branche er der et hav af certificeringsmuligheder, både omhandlende produkter, men bestemt også os som firma og vores underleverandører.

Ønsker du at vide mere om vores produkter og de forskellige test og certificeringer, så tag endelig kontakt til os.

Affaldssortering

Vi har igennem flere år sorteret pap og plast i vores produktion. Vi genanvender paller og pallebundplader og en stor del af vores øvrige emballage. Derudover bliver træspåner opsamlet og sendt til genanvendelse

Vi gennemgår løbende vores affaldshåndtering. I august 2023 lykkes det os endeligt at få al vores plade fraskær sent til genanvendelse.
I 2023 blev godt 62% af vores samlet affald sendt til genanvendelse. Vores mål er højere og vi forventer at vi i 2024 videresender minimum 85% af vores samlet affald til genanvendelse.

Vores affald fordeler sig således:
År 2023
År 2022

Vi tager ansvar for den emballage vi sender ud til vores kunder og derfor er vi medlem af Emballageretur. Læs mere om Dansk Producentansvar for emballage og Emballageretur her.

Vi støtter

Safco støtter forskellige velgørenhedsorganisationer, derved er vi med til at tage del i det sociale ansvar.

Helt lokalt støtter vi Young Boys FD, som giver unge fodboldspillere en chance mere for at udleve deres fodbolddrøm og samtidig får de erhvervserfaring med på deres CV. Læs mere her.

Ved vores støtte af Young Boys FD støtter vi ligeledes internationalt, da Young Boys Academy hjælper med at udvikle fremtidens rollemodeller i Tanzania. Her får børnene en ekstra chance ved at få skolegang og samtidig spille fodbold. Læs videre her.

Desuden støtter vi Familier med kræftramte børn, der gør et kæmpe arbejde i at hjælpe, så alle kommer bedst muligt igennem en svær tid. Læs om den vigtige støtte her.

Røde kors støtter vi ligeledes i deres arbejde for udsatte mennesker. Læs meget mere her.
Viser 0 produkter